{"id":1018,"date":"2023-03-30T12:17:15","date_gmt":"2023-03-30T12:17:15","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--claus-schjdt-4jb.dk\/?p=1018"},"modified":"2023-03-30T12:17:16","modified_gmt":"2023-03-30T12:17:16","slug":"det-tempel-der-engang-kaldte-sig-mand","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/?p=1018","title":{"rendered":"Det tempel, der engang kaldte sig Mand"},"content":{"rendered":"\n

Listen med litter\u00e6re klassikere, jeg har til gode, er desv\u00e6rre eller gudskelov \u2013 alt efter temperament \u2013 endnu lang, men jeg g\u00f8r mit bedste for stille og roligt at l\u00e6se den kortere.<\/p>\n\n\n\n

Senest er jeg blevet f\u00e6rdig med David Copperfield<\/em> af Charles Dickens (1812-1870), \u00e9n i min udgave n\u00e6sten 900 sider lang roman om en fattig dreng, som m\u00e5 st\u00e5 utallige pr\u00f8velser igennem, f\u00f8r han til sidst kan skrive sine memoirer i en moden alder.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er med god grund, bogen har status af klassiker. Dickens m\u00e5de at skrive p\u00e5 er som den fineste filigran \u2013 ikke af tynde guld- eller s\u00f8lvtr\u00e5de \u2013 men af s\u00e6tninger, bis\u00e6tninger og dertil adskillige indskud, som p\u00e5 smuk og elegant vis v\u00e6ver sig ind og ud imellem hinanden. S\u00e6tninger, der optegner snurrige karakterer, skumle lokationer, intense stemninger og de mest inderlige f\u00f8lelser \u2013 ja, endog v\u00e6ldige storme \u2013 s\u00e5 det hyler l\u00e6seren om \u00f8rene, alt mens et stort episk drama piskes frem. Hvortil man s\u00e5 kan l\u00e6gge en forsonende, varm og stille humor. (Jeg h\u00e5ber, ovenst\u00e5ende var illustrativt, uanset det p\u00e5 ingen m\u00e5de yder Dickens retf\u00e6rdighed.)<\/p>\n\n\n\n

Men akkurat som David Copperfield skal man som l\u00e6ser grusomt meget igennem, f\u00f8r man n\u00e5r enden. For selv om Dickens p\u00e5 ingen m\u00e5de er sv\u00e6r at l\u00e6se \u2013 historien er medrivende og teksten til at forst\u00e5 \u2013 s\u00e5 kr\u00e6ver romanen, at man besinder sig p\u00e5 at l\u00e6se den med t\u00e5lmodighed, giver sig tid. For dramaet udvikler sig kun langsomt, hovedpersonen g\u00f8r sig mange omst\u00e6ndelige overvejelser, beskrivelserne \u2013 af b\u00e5de steder og personer \u2013 er s\u00e6rdeles grundige, og karaktererne taler gerne og l\u00e6nge, om end altid formfuldendt og smukt.<\/p>\n\n\n\n

Man kan, n\u00e5r man l\u00e6ser romanen, f\u00e5 den tanke, at Dickens leger sig gennem den \u2013 f\u00f8lger de indskydelser, han f\u00e5r undervejs \u2013 og skatter hver eneste person, som dukker op, uanset om de er skurke, helte eller heltinder. Selv romanens superskurk, Uriah Heep, er jeg overbevist om, Dickens elskede \u2013 om ikke for andet, s\u00e5 for hans gennemf\u00f8rt slibrige skurkagtighed.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Her de f\u00f8rste 27 personer i David Copperfield. P\u00e5 n\u00e6ste side f\u00f8lger yderligere 25.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5dan plejer det ogs\u00e5 at g\u00e5, n\u00e5r jeg skriver. Efterh\u00e5nden som en historie skrider frem, sniger karaktererne sig ind p\u00e5 mig. Og jeg ender med at holde lige s\u00e5 meget af idioterne, de irriterende, de urimelig og fork\u00e6lede som af de mere sympatiske, fordi det undervejs er lykkedes dem at forvandle sig til \u201drigtige\u201d mennesker.<\/p>\n\n\n\n

Den roman, jeg skriver p\u00e5 for tiden, har et noget st\u00f8rre persongalleri end den sidste, Talem\u00e5der til enhver lejlighed<\/em>, og jeg kan m\u00e6rke, at jeg nu \u2013 hvor jeg mener at v\u00e6re cirka halvvejs \u2013 for alvor er begyndt at forst\u00e5 de fleste af karaktererne. Det g\u00f8r det lettere at skrive historien. S\u00e5 kend dine karakterer, og historien skriver i nogen grad sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Det eneste problem ved den formel er s\u00e5, at det kan tage rigtig lang tid at l\u00e6re sine karakterer at kende \u2013 og det er sj\u00e6ldent gjort med at lave en liste, som fort\u00e6ller, at den her karakter kan lide cornflakes, l\u00e6ser Berlingske, k\u00f8rer Volvo, ryger i smug og hader katte etc. De skal skrives frem \u2013 side efter side, gennem deres handlinger, tanker og hvad de siger – og bliver f\u00f8rst for alvor levende, n\u00e5r de har en egen vilje.<\/p>\n\n\n\n

Okay, det var en afstikker fra Dickens, og s\u00e5 \u2013 i mit hoved \u2013 alligevel ikke. For i min kommende roman optr\u00e6der en del m\u00e6nd, som ikke har det helt let, og m\u00e5ske derfor noterede jeg mig f\u00f8lgende passage, hvor Mr. Micawber (en yderst veltalende og farverig biperson) fuld af bekymring og beklagelse karakteriserer sig selv: (Mr. Micawber) trykkede min h\u00e5nd inderligt. \u201dK\u00e6re Copperfield, Deres hjertelighed overv\u00e6lder mig. Denne modtagelse af et s\u00f8ndret brudstykke af det tempel, der engang kaldte sig Mand \u2013 om det m\u00e5 v\u00e6re mig tilladt at udtrykke mig s\u00e5ledes \u2013 taler om et hjerte, der g\u00f8r vor f\u00e6llesmenneskelige natur \u00e6re.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Et s\u00f8ndret brudstykke af det tempel, der engang kaldte sig Mand.<\/em> Det er da sjovt. Og selv om sproget er sn\u00f8rklet og p\u00e5 den m\u00e5de gammeldags, er den indsigt i vor f\u00e6llesmenneskelige natur<\/em>, Dickens demonstrerer i David Copperfield<\/em>, s\u00e5 nutidig og skarp som en skalpel.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Charles Dickens 1812-1870<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Listen med litter\u00e6re klassikere, jeg har til gode, er desv\u00e6rre eller gudskelov \u2013 alt efter temperament \u2013 endnu lang, men jeg g\u00f8r mit bedste for stille og roligt at l\u00e6se den kortere. Senest er jeg blevet f\u00e6rdig med David Copperfield af Charles Dickens (1812-1870), \u00e9n i min udgave n\u00e6sten 900 sider lang roman om en […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,4,22,24],"tags":[28,26],"class_list":["post-1018","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boeger-jeg-holder-af","category-forfattertanker","category-om-at-skrive","category-vaerd-at-laese","tag-forfattertanker","tag-om-at-skrive"],"views":68,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1018","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1018"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1018\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1024,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1018\/revisions\/1024"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1018"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1018"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1018"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}