{"id":1031,"date":"2024-01-22T15:48:40","date_gmt":"2024-01-22T15:48:40","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--claus-schjdt-4jb.dk\/?p=1031"},"modified":"2024-01-22T16:01:00","modified_gmt":"2024-01-22T16:01:00","slug":"en-voldsomt-god-roman","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/?p=1031","title":{"rendered":"En voldsomt god roman"},"content":{"rendered":"\n

Jeg gik i st\u00e5 p\u00e5 side 55. Jeg ved det, fordi et bogm\u00e6rke i form af et postkort er stukket ind p\u00e5 denne side \u2013 fra L\u00fcbeck, Holstentor.<\/p>\n\n\n\n

Pr\u00e6cis hvorn\u00e5r jeg gik i st\u00e5, ved jeg ikke. Mit eksemplar af Donna Tartts \u201dStillidsen\u201d er trykt i 2014 (1. udgave, 7. oplag), s\u00e5 mon ikke det var engang i 2015, jeg k\u00f8bte bogen, tog fat p\u00e5 at l\u00e6se den og holdt op igen. At det skete, fatter jeg ikke, nu hvor jeg med sm\u00e5 ti \u00e5rs forsinkelse endelig har f\u00e5et den l\u00e6st f\u00e6rdig. For det er en voldsomt velskrevet, vild og vidunderlig r\u00f8verroman.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg siger, jeg har l\u00e6st bogen, er det mere korrekt at sige, at jeg har lyttet til den. Og det er m\u00e5ske grunden til, jeg overhovedet vendte tilbage.<\/p>\n\n\n\n

Men n\u00e5r man er i gang med et lidt st\u00f8rre loftsprojekt (Noget med en masse isolering, nyt gulv, nyt loft, nye \u2026 eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: mange timers arbejde), er det godt at have noget at lytte til, og h\u00f8rer man \u201dStillidsen\u201d til ende, n\u00e5r man lige n\u00f8jagtig at runde 33 timers  lytning med to minutter. Og et eller andet sted har det altid naget mig, at jeg ikke blev f\u00e6rdig med den dengang.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jeg gik i st\u00e5, hvor romanens hovedperson, den p\u00e5 det tidspunkt 13-\u00e5rige Theo Decker, k\u00e6mper sig vej ud af de murbrokker en eksplosion p\u00e5 et kunstmuseum i New York har efterladt. Egentlig et underligt sted, for det er jo bestemt ikke uden drama, eftersom Theo netop da er i f\u00e6rd med at stj\u00e6le det maleri af en lille fugl, stillidsen, som hele romanens handling bindes op p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Men Donna Tartt giver sig bogen igennem rigtig god tid, og jeg tror mine forventninger til bogen var helt forkerte. Jeg troede vist, der ventede mig en mere stilf\u00e6rdig fort\u00e6lling om en ung mands opv\u00e6kst i USA. Samtidig blev jeg nok ramt af, at romanens tone i begyndelsen er ret trist eller melankolsk, hvilket ellers giver god mening, for Theo Decker, der ogs\u00e5 er bogens fort\u00e6ller, mister sin mor i forbindelse med eksplosionen. S\u00e5 m\u00e5ske forvirrede romanen mig. M\u00e5ske var d\u00e9t grunden til, at jeg \u2013 med tanke p\u00e5 de n\u00e6sten ottehundrede sider som stadig ventede forude \u2013 tabte modet? Det m\u00e5 v\u00e6re d\u00e9t, der skete.<\/p>\n\n\n\n

Men havde jeg for pokker ikke l\u00e6st bagsiden, inden jeg gik i gang? Det vil jeg da tro, og den beskriver s\u00e5 glimrende, hvad man som l\u00e6ser har i vente, kan jeg konstatere, nu hvor jeg er igennem den. Og alligevel gik jeg ind til den med andre forventninger. M\u00e6rkeligt.<\/p>\n\n\n\n

Romanen fik for \u00f8vrigt fremragende anmeldelser i de store aviser herhjemme og modtog i USA i 2014 fuldt fortjent den fornemme Pulitzerpris. S\u00e5 igen \u2013 m\u00e6rkeligt at jeg gik i st\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

I et spagt fors\u00f8g p\u00e5 at forsvare mig, vil jeg sige, at romanen godt kunne have v\u00e6ret hundrede sider kortere, uden at det ville have gjort meget andet end at \u00f8ge fort\u00e6lletempoet en smule. Godt ottehundrede sider er meget, men faktisk har jeg spekuleret p\u00e5, om den m\u00e5ske var endnu l\u00e6ngere, da Donna Tartt sendte den til sit forlag. Godt midtvejs (s. 473) tager handlingen nemlig for f\u00f8rste og eneste gang et markant spring, da den hopper otte \u00e5r frem i tid. Gad vide, om redakt\u00f8ren skar igennem p\u00e5 dette sted og bad forfatteren fjerne 200-300-400 sider?<\/p>\n\n\n\n

Donna Tartt fort\u00e6ller bl\u00e6ndende, dialogen er afm\u00e5lt og skarp, og n\u00e5r hun beskriver en lokalitet eller et menneske, er det som at se en film.<\/p>\n\n\n\n

Her for eksempel, hvor Theo ankommer til sin fars hus i en gudsforladt forstad til Las Vegas:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201dI Desatoya Ranch Estates, 6219 End Road, hvor t\u00f8mmer l\u00e5 stablet op i haverne og sandet bl\u00e6ste ind p\u00e5 vejene, drejede vi ind p\u00e5 en indk\u00f8rsel til et stort spansk udseende hus, eller m\u00e5ske maurisk, beige puds med skodder, buede gavle og et lertegltag der h\u00e6ldede i diverse forbl\u00f8ffende vinkler. Jeg var imponeret over det form\u00e5lsl\u00f8se ved det og den hensl\u00e6ngte udstrakthed, gesimser og s\u00f8jler, det kunstf\u00e6rdige smedejernsarbejde p\u00e5 d\u00f8ren der mindede om en teaterdekoration, ligesom et hus i en af de Telemundo s\u00e6beoperaer som portnerne derhjemme altid havde k\u00f8rende i pakkerummet.\u201d (s. 246)<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Derudover skal man bare v\u00e6re en virkelig skarp forfatter for at styre s\u00e5dan en luksusliner af en historie sikkert hen over siderne fra start til slut. Intet er (siger jeg som \u00e9n der selv skriver) nemmere end at tabe overblikket eller lade sig lokke ud ad vildveje undervejs. Men det g\u00f8r Donna Tartt ikke. Romanen er lang, fordi hun giver sig god tid til at fort\u00e6lle, men den er stramt komponeret. Der h\u00e6nger ingen l\u00f8se handlingstr\u00e5de og blafrer i k\u00f8lvandet, n\u00e5r sidste side er vendt.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 hvis du ikke allerede har l\u00e6st \u201dStillidsen\u201d, s\u00e5 g\u00f8r det, fordi det er en voldsomt god roman. Eller hvis du selv skriver, s\u00e5 l\u00e6s den for at l\u00e6re noget af \u00e9n, der er sj\u00e6ldent dygtig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg gik i st\u00e5 p\u00e5 side 55. Jeg ved det, fordi et bogm\u00e6rke i form af et postkort er stukket ind p\u00e5 denne side \u2013 fra L\u00fcbeck, Holstentor. Pr\u00e6cis hvorn\u00e5r jeg gik i st\u00e5, ved jeg ikke. Mit eksemplar af Donna Tartts \u201dStillidsen\u201d er trykt i 2014 (1. udgave, 7. oplag), s\u00e5 mon ikke det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,22,24],"tags":[29,28,26],"class_list":["post-1031","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-forfattertanker","category-om-at-skrive","category-vaerd-at-laese","tag-den-store-amerikanske-roman","tag-forfattertanker","tag-om-at-skrive"],"views":77,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1031","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1031"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1031\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1037,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1031\/revisions\/1037"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1031"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1031"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1031"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}