{"id":1154,"date":"2024-08-05T07:52:32","date_gmt":"2024-08-05T07:52:32","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--claus-schjdt-4jb.dk\/?p=1154"},"modified":"2024-08-05T07:52:32","modified_gmt":"2024-08-05T07:52:32","slug":"frem-af-containeren-dukkede-en-klassiker","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/?p=1154","title":{"rendered":"Frem af containeren dukkede en klassiker"},"content":{"rendered":"\n

Jeg pr\u00f8ver at holde mig v\u00e6k. Dels har jeg det sv\u00e6rt med at se b\u00f8ger blive smidt ud, dels synes min bogsamling allerede at vokse helt af sig selv. Men tit ender jeg alligevel med at h\u00e6nge hen over kanten af genbrugspladsens bogcontainer og tjekke indholdet, selv om jeg egentlig bare skulle af med nogle flasker, papkasser og lidt byggeaffald.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor det lige var den tynde, olivengr\u00f8nne bog, jeg rakte ud efter og trak frem af bunken, ved jeg ikke. Den mindede mest om en skolebog, et matematikkompendium eller Svagstr\u00f8msteknik for begyndere. Kedelig, uden flapper, limet i ryggen og bestemt ikke af h\u00f8j kvalitet.<\/p>\n\n\n\n

\u201dPr\u00e6sten fra Wakefield\u201d stod der p\u00e5 omslaget. En roman skrevet af Oliver Goldsmith, oversat fra engelsk af Frank J\u00e6ger og illustreret af Mads Stage. De to sidste har jeg da h\u00f8rt om, men ellers var jeg p\u00e5 bar bund.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Bogen var udgivet af forlaget Hernov. F\u00f8rste udgave i 1973, denne gr\u00f8nne 2. udgave i 1998.<\/p>\n\n\n\n

Nysgerrig vendte jeg bogen om for at l\u00e6se teksten p\u00e5 bagsiden, og s\u00e5 var det, jeg forelskede mig i den. Ikke fordi forlaget dygtigt bruger pladsen p\u00e5 at s\u00e6lge bogen, faktisk mest fordi de g\u00f8r det stik modsatte.<\/p>\n\n\n\n

Plottet vurderes \u00e5benbart at v\u00e6re helt uden betydning for l\u00e6seren, for hele handlingen inklusive slutningen gengives og det lettere sarkastisk:<\/p>\n\n\n\n

\u201dAlleh\u00e5nde ulykker ramler ned over den brave familie, der ender i g\u00e6ldsf\u00e6ngsel. Under alt dette f\u00e5r l\u00e6seren tildelt forsvarlige rationer af patos, melodrama og socialt samvittighedsnag, indtil den f\u00f8lsomme mand, Mr. Burchell, dukker op og l\u00f8ser alle problemer, s\u00e5ledes at de dydige f\u00e5r deres l\u00f8n, og de udydige deres straf, og s\u00e5ledes at pr\u00e6sten p\u00e5 ny kan samle sin familie ved kaminen,\u201d lyder en del af beskrivelsen.<\/p>\n\n\n\n

Man f\u00e5r det indtryk, at forlaget \u2013 eller den der har skrevet bagsideteksten \u2013 \u00e6rlig talt synes, det er en ret ringe roman, og n\u00e6sten f\u00f8ler, der b\u00f8r undskyldes for at udgive den.<\/p>\n\n\n\n

Forlaget tr\u00e6kker lidt i land i n\u00e6ste afsnit, men kun lidt: \u201dDer er ikke s\u00e5 lidt patos i denne skildring, men den besidder tillige en humor og en idyllisk charme, der er fuldt trov\u00e6rdig og har gjort den til et af \u00e5rhundredets store klassiske romaner.\u201d<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5 ja, Herregud! Det er en klassiker, s\u00e5 nogen skal jo udgive den, og ja, denne gang var det s\u00e5 vores tur.<\/p>\n\n\n\n

Den britisk-irske forfatter Oliver Goldsmith blev f\u00f8dt i 1730 if\u00f8lge lex.dk. Han skrev \u201dPr\u00e6sten fra Wakefield\u201d i 1766. Bogen udkom f\u00f8rste gang p\u00e5 dansk i 1779. Jeg har ved et tilf\u00e6lde f\u00e5et en roman i h\u00e6nderne, som er skrevet for 258 \u00e5r siden. Pokker om jeg kan forst\u00e5, hvorfor forlaget ikke fors\u00f8ger at s\u00e6lge den lidt bedre, n\u00e5r de nu \u00e9n gang har besluttet sig for at udgive den.<\/p>\n\n\n\n

Problemet er formentlig, at den indeholder \u201dforsvarlige doser af patos, melodrama og socialt samvittighedsnag\u201d. For patos (en fremstillingsm\u00e5de, hvor der p\u00e5 \u00e9n gang tales bev\u00e6get og h\u00f8jtideligt) og melodrama (overdrevne virkemidler) er ikke p\u00e5 mode i dag, og var det heller ikke i hverken 1973 eller 1998, ligesom socialt samvittighedsnag \u00e5benbart heller ikke var. Den slags regnes for d\u00e5rlig smag.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Jeg l\u00e6ste romanen under et skriveophold p\u00e5 \u00d8rslev Kloster. Udsigten er nok ikke s\u00e5 forskellig fra \u00e9n, man kunne opleve i 1700-tallets England. \u00d8llet er temmelig sikkert bedre.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Forlaget f\u00f8jer tr\u00f8stende til, at bogen er \u201dmesterligt oversat af Frank J\u00e6ger og lige s\u00e5 mesterligt illustreret af Mads Stage.\u201d De to er nemlig god smag og endnu ikke umoderne.<\/p>\n\n\n\n

Men er romanen s\u00e5 v\u00e6rd at l\u00e6se? Ja, for s\u00f8ren. Den er sjov, vittigt fortalt af en finurlig fort\u00e6llestemme og utrolig velskrevet. Sproget er forsiret og sn\u00f8rklet, men ikke p\u00e5 en m\u00e5de, som g\u00f8r den sv\u00e6r at l\u00e6se. Og de tanker, fort\u00e6lleren, den gode pr\u00e6st fra Wakefield, g\u00f8r sig om livet, verden, menneskets laster og d\u00e5rskab, er meget lidt forskellige fra de tanker, man kunne g\u00f8re sig om de samme ting i dag. Kunne man trylle hovedpersonen eller forfatteren frem i vor tid, lod de sig  sandsynligvis begge forholdsvis let integrere i nutiden. Pr\u00e6sten g\u00f8r sig for eksempel nogle ret progressive tanker om forbrydelse, straf og forbedringshuse kontra f\u00e6ngsler, som sagtens kunne fortjene overvejelse ogs\u00e5 i dag.<\/p>\n\n\n\n

Under l\u00e6sningen kom jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 Jane Austens senere beskrivelse af familien Bennet i \u201dStolthed og fordom\u201d (1813) med de mange d\u00f8tre, som moren allerede har s\u00e5 godt som giftet v\u00e6k, straks en mand viser interesse for en af dem, mens faren er mere forbeholden.<\/p>\n\n\n\n

I \u201dPr\u00e6sten fra Wakefield\u201d er der to giftef\u00e6rdige d\u00f8tre, og for\u00e6ldrenes handlem\u00f8nstre ligner. M\u00e5ske var det en problemstilling, det var umuligt ikke at forholde sig til dengang. Eller Jane Austen (1775-1817) kan<\/em> have l\u00e6st Oliver Goldsmith og ladet sig inspirere. Den slags m\u00e5 man gerne. Mange forfattere har siden ladet sig inspirere af Jane Austen.<\/p>\n\n\n\n

St\u00e5r valget mellem \u201dPr\u00e6sten fra Wakefield\u201d og \u201dStolthed og fordom\u201d vil jeg i \u00f8vrigt til hver en tid anbefale Jane Austens roman. Den er b\u00e5de mere helst\u00f8bt, vittig og underholdende. En perle.<\/p>\n\n\n\n

Mary Shelley (1797-1851) har helt sikkert l\u00e6st Oliver Goldsmiths roman, f\u00f8r hun skrev sin klassiker \u201dFrankenstein\u201d (1818). For i romanen lader hun Victor Frankensteins gode ven, Clerval, henvise til en sjov passage i \u201dPr\u00e6sten fra Wakefield\u201d p\u00e5 en m\u00e5de som antyder, at Goldsmiths roman er almindeligt kendt. \u201dJeg tjener ti tusind floriner om \u00e5ret uden at kunne gr\u00e6sk. Jeg spiser solidt uden at kunne gr\u00e6sk,\u201d erkl\u00e6rer rektoren p\u00e5 L\u00f8wens Universitet, da Wakefieldpr\u00e6stens s\u00f8n kommer rejsende for at tilbyde ham og universitetet sine kundskaber i gr\u00e6sk. Det er med det citat, Mary Shelley lader Clervals modvillige far bel\u00e6re sin s\u00f8n, f\u00f8r denne drager af sted for at studere.<\/p>\n\n\n\n

Oliver Goldsmith l\u00f8ber i sin roman ind i det samme problem, som mange andre forfattere. Slutningen er ikke overbevisende. Den er b\u00e5de lidt rodet, lidt forhastet og mangler trov\u00e6rdighed \u2013 ogs\u00e5 hvad ang\u00e5r flere af karakterernes opf\u00f8rsel.<\/p>\n\n\n\n

Men slutninger er <\/em>sv\u00e6re, selv for en k\u00e6mpe som Stephen King. Han skriver bl\u00e6ndende, men det ender ofte et lidt s\u00e6rt og ikke helt tilfredsstillende sted.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Artiklen har tidligere v\u00e6ret bragt i POV. international.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Oliver Goldsmith f\u00e5r det n\u00e6stsidste ord, for det fortjener han, og han lader pr\u00e6sten sl\u00e5 stilen an p\u00e5 allerf\u00f8rste side:<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg har altid ment, at en \u00e6rlig mand, der giftede sig og opdrog en b\u00f8rneflok, gjorde verden en st\u00f8rre tjeneste end den indgroede pebersvend, der bare snakkede om befolkning af jorden. Jeg havde derfor knapt v\u00e6ret ordineret i et \u00e5r, f\u00f8r jeg for alvor begyndte at t\u00e6nke p\u00e5 \u00e6gteskab, og jeg valgte mig en kone p\u00e5 samme m\u00e5de, som hun valgte sin brudekjole: Vi tog ikke efter et glat, bestikkende ydre, men valgte en kvalitet, der kunne slides p\u00e5. Retf\u00e6rdigvis m\u00e5 det siges om hende, at hun var en godhjertet og dygtig kvinde, og hvad dannelse ang\u00e5r, overgik hun de allerfleste landsbydamer. Hun kunne l\u00e6se hvilken som helst bog p\u00e5 modersm\u00e5let uden at skulle stave sig ret meget igennem den, og ingen var hendes overmand, n\u00e5r det gjaldt om at sylte og salte og koge og stege. Hun roste sig ogs\u00e5 af at v\u00e6re en god \u00f8konom, selvom jeg aldrig opdagede, at vi blev rigere trods al hendes \u00f8konomi.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Bogen st\u00e5r nu p\u00e5 min reol. B\u00e5de fordi det er en glimrende roman, men ogs\u00e5 fordi den m\u00e5 have st\u00e5et p\u00e5 en andens reol i et kvart \u00e5rhundrede uden at blive l\u00e6st. For da jeg fiskede den op af genbrugspladsens container var den s\u00e5 ny og fin som dengang i 1998, da den blev trykt hos N\u00f8rhaven a\/s i Viborg, hvor ogs\u00e5 min egen seneste roman, Hvor m\u00e6nd er m\u00e6nd og ulve bliver skudt<\/em>, er trykt.<\/p>\n\n\n\n

Spinkel, m\u00e5ske. Men leder man efter en forbindelse, skal man nok finde den.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg pr\u00f8ver at holde mig v\u00e6k. Dels har jeg det sv\u00e6rt med at se b\u00f8ger blive smidt ud, dels synes min bogsamling allerede at vokse helt af sig selv. Men tit ender jeg alligevel med at h\u00e6nge hen over kanten af genbrugspladsens bogcontainer og tjekke indholdet, selv om jeg egentlig bare skulle af med nogle […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,4,22,24],"tags":[28,60,59,58,26,57],"class_list":["post-1154","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boeger-jeg-holder-af","category-forfattertanker","category-om-at-skrive","category-vaerd-at-laese","tag-forfattertanker","tag-frankenstein","tag-mary-shelley","tag-oliver-goldsmith","tag-om-at-skrive","tag-praesten-fra-wakefield"],"views":46,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1154","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1154"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1154\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1159,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1154\/revisions\/1159"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1154"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1154"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1154"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}