N\u00e5r man holder af at skrive, er det ikke sjovt at tvinge sig selv til at lade v\u00e6re. Det er heller ikke let.<\/p>\n\n\n\n
Men i de seneste mange m\u00e5neder har jeg fors\u00f8gt at fokusere p\u00e5 renoveringen af vores hus. Huset er gammelt \u2013 fra 1881 \u2013 og selv om vi har boet her i mere end tyve \u00e5r og l\u00f8bende har sat det i stand, mangler vi stadig en del. Vi bliver m\u00e5ske i virkeligheden aldrig helt f\u00e6rdige.<\/p>\n\n\n\n
For som de fleste, der har kastet sig ud i byggeprojekter af nogen art, sikkert har opdaget, ender selv et mindre projekt ofte med tager dobbelt s\u00e5 lang tid som beregnet, alt mens det bliver dobbelt s\u00e5 dyrt. S\u00e5dan ender historien ogs\u00e5 denne gang, forudser jeg. Men for i det mindste at fors\u00f8ge at holde udgiften nede, laver jeg mest muligt selv. Med det resultat at jeg lige nu har i en periode, hvor jeg ikke f\u00e5r skrevet.<\/p>\n\n\n\n
Kan du ikke g\u00f8re begge dele, bliver jeg spurgt. Og jo, det burde vel v\u00e6re muligt, og er det ogs\u00e5 for andre.<\/p>\n\n\n\n
Problemet er bare, at hvis jeg f\u00f8rst s\u00e6tter mig foran tastaturet, bliver alt andet mindre vigtigt. Beh\u00f8ver jeg l\u00e6gge det gulv i dag? Kan jeg ikke, hvis jeg nu knokler igennem, b\u00e5de n\u00e5 gulvet og at isolere den v\u00e6g i morgen? Der findes utallige undskyldninger for at udskyde alt andet til senere og s\u00e5 bare skrive.<\/p>\n\n\n\n
For det at skrive er altopslugende.<\/p>\n\n\n\n
I de perioder, hvor jeg skriver \u2013 men momentvist ikke skriver, fordi jeg laver mad, er i haven eller g\u00e5r tur med hunden \u2013 skriver jeg dagen igennem videre i mine tanker og producerer l\u00f8bende sm\u00e5 sedler til mig selv. Det kan v\u00e6re dialogbidder, ideer til handling, formuleringer, som endelig har murret sig f\u00e6rdige i mit hoved, og nu bliver nedkradset p\u00e5 papirlapper, som ligger og venter p\u00e5 mig, til jeg kommer tilbage til computeren.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan er det stadig, n\u00e5r jeg ikke-skriver. Sedler med indfald af varierende kvalitet hober sig op, og jeg har v\u00e6nnet mig til, at hvis tommestokken eller hobbykniven pludselig er v\u00e6k, giver det god mening at lede efter tingene i n\u00e6rheden af skrivebordet og stakken af sedler, for der er en god chance for, jeg har lagt dem fra mig d\u00e9r, da jeg gjorde et stop.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 er der formiddagene eller de sene aftentimer, l\u00e6nge efter jeg egentlig burde v\u00e6ret g\u00e5et i seng, hvor jeg h\u00e6nger over computeren, og det ene ord alligevel tager det andet, bliver til s\u00e6tninger og linjer, hvor karakterer begynder at tr\u00e6de frem og en meningsfuld handling tegner sig \u2013 fordi jeg er plumpet i.<\/p>\n\n\n\n
Det er, som n\u00e5r man lover sig selv, at man bare lige skal have \u00e9t \u2013 m\u00e5ske to \u2013 glas r\u00f8dvin, men ender med at t\u00f8mme flasken. Elsker man at skrive, er det uendelig let at glemme et l\u00f8fte om afholdenhed.<\/p>\n\n\n\n
Heldigvis v\u00e5gner man sj\u00e6ldent op til t\u00f8mmerm\u00e6nd dagen efter – bare til l\u00e6ngere tids byggerod.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
N\u00e5r man holder af at skrive, er det ikke sjovt at tvinge sig selv til at lade v\u00e6re. Det er heller ikke let. Men i de seneste mange m\u00e5neder har jeg fors\u00f8gt at fokusere p\u00e5 renoveringen af vores hus. Huset er gammelt \u2013 fra 1881 \u2013 og selv om vi har boet her i mere […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":663,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[22],"tags":[],"class_list":["post-661","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-om-at-skrive"],"views":51,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/661","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=661"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/661\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":691,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/661\/revisions\/691"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/663"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=661"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=661"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=661"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}