Sm\u00e5 tyve \u00e5r senere udkom den p\u00e5 dansk. Kalkulen var vel, at alt med forfatterens navn kunne s\u00e6lge. John Irving, som i marts i \u00e5r fyldte 80, var p\u00e5 det tidspunkt en litter\u00e6r superstjerne, leverand\u00f8r af tankev\u00e6kkende, sjove, r\u00f8rende og dybt underholdende romaner.<\/p>\n\n\n\n
Vandmetoden<\/em> gjorde ikke noget stort indtryk p\u00e5 mig, men st\u00e5r stadig i min reol, som mange af John Irvings \u00f8vrige romaner.<\/p>\n\n\n\n Til geng\u00e6ld har jeg l\u00e6st \u00c6blemostreglementet<\/em> (1986) fem-seks gange. Mit f\u00f8rste eksemplar af bogen var en paperback-udgave, som var bl\u00f8d, leddel\u00f8s og fedtet i alle kanter, da jeg modstr\u00e6bende kasserede den til fordel for en lettere brugt indbundet udgave, som jeg fik af en ven, der ikke var lige s\u00e5 begejstret for romanen og derfor uden st\u00f8rre bet\u00e6nkeligheder skilte sig af med den. Bogen er stadig en af mine yndlingsromaner.<\/p>\n\n\n\n Men mit forhold til John Irving begyndte med hans fjerde roman, Verden if\u00f8lge Garp<\/em>, som jeg kun har l\u00e6st et par gange, uanset den i 1980 indbragte ham USA’s store bogpris, The National Book Award, samme \u00e5r som bogen udkom p\u00e5 dansk.<\/p>\n\n\n\n Allerede dengang dr\u00f8mte jeg om selv at blive forfatter (men anede gudskelov ikke, hvor lang tid det ville tage) og var som de fleste med ambitioner om at skrive intenst optaget af, hvordan andre gjorde. Derfor var det som at blive indbudt til en masterclass med forfatteren selv, da Information den 8. februar 1991 viede forsiden af Moderne tider til et essay af John Irving med den lovende titel: \u201dSelve starten\u201d. Her var alts\u00e5 opskriften.<\/p>\n\n\n\n Irving sl\u00e5r som det f\u00f8rste fast, at begyndelser er vigtige, n\u00e5r man vil skrive en roman: \u201dEn nyttig regel vedr\u00f8rende begyndelser lyder: Kend historien \u2013 s\u00e5 meget af historien som du p\u00e5 nogen m\u00e5de kan kende \u2013 inden du binder dig til det f\u00f8rste afsnit. Kend historien \u2013 helst hele historien \u2013 inden du g\u00e5r hen og forliber dig i den f\u00f8rste s\u00e6tning<\/em>, for slet ikke at tale om dit f\u00f8rste kapitel. Hvis du ikke kender historien, inden du begynder p\u00e5 historien, hvad slags historiefort\u00e6ller er du s\u00e5? Bare en almindelig \u00e9n, bare en middelm\u00e5dig \u00e9n, der hitter p\u00e5 historien undervejs som en gemen l\u00f8gnhals.\u201d<\/p>\n\n\n\n Nu er de to ting \u2013 at v\u00e6re sk\u00f8nlitter\u00e6r forfatter og l\u00f8gnhals \u2013 efter min mening ikke mods\u00e6tninger. Foruden et godt sprog, psykologisk indsigt og en anseelig udholdenhed er det bestemt nyttigt at have en god fantasi. Hvad man ogs\u00e5 ret hurtigt bliver klar over, Irving har, hvis man l\u00e6ser bare \u00e9n af forfatterens b\u00f8ger.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 det handler om metoden, m\u00e5 man forst\u00e5. Om kompositionen, om hvordan man strukturerer sine l\u00f8gne.<\/p>\n\n\n\n De fleste har vel pr\u00f8vet at fort\u00e6lle en historie, komme godt af sted, og s\u00e5 begynder motoren at hoste. Tilh\u00f8rerens opm\u00e6rksomhed begynder at flakke, man ser sig desperat om efter en effektfuld afslutning, gentager nogle at de elementer som virkede s\u00e5 godt for et \u00f8jeblik siden, g\u00f8r et nyt fors\u00f8g p\u00e5 at tale det dramatisk h\u00f8jdepunkt op, men forg\u00e6ves. Historien klasker mod jorden som et drivende v\u00e5dt badeh\u00e5ndkl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n \u00c5h, hvor har jeg selv skrevet mange \u2013 troede jeg \u2013 gode begyndelser, som aldrig blev til andet end d\u00e9t. Og fra kolleger ved jeg, at jeg ikke er den eneste. P\u00e5 d\u00e9t punkt har Irving ubetinget ret. Man m\u00e5 kende sin historie. Ikke kun for at f\u00e5 den begyndt det rigtige sted, ogs\u00e5 for at f\u00e5 den sluttet ordentligt af.<\/p>\n\n\n\n John Irving g\u00e5r videre med at p\u00e5pege, at en god roman er kendetegnet ved at have en intrige, som holder l\u00e6seren fangen, samt nogle personer, som udvikler sig og dermed g\u00f8r sig fortjent til l\u00e6sernes f\u00f8lelsesm\u00e6ssige interesse.<\/p>\n\n\n\n En s\u00e5dan roman er \u00c6blemostreglementet <\/em>og flere af Irvings \u00f8vrige romaner.<\/p>\n\n\n\n Alligevel sprang jeg p\u00e5 et tidspunkt af hans forfatterskab og har stadig ul\u00e6ste b\u00f8ger st\u00e5ende i reolen: Den fjerde h\u00e5nd<\/em> (2001) og Indtil jeg finder dig<\/em> (2005). Begge k\u00f8bt i genbrugsforretninger, l\u00e6nge efter de var udgivet, i h\u00e5bet om med dem at genopv\u00e6kke Irving-magien. Men det er aldrig sket og skete heller ikke, da jeg for nylig besluttede mig for at lytte til Sidste nat i Twisted River<\/em> (2010), mens jeg var besk\u00e6ftiget med et byggeprojekt herhjemme.<\/p>\n\n\n\n Romanen er som de fleste af hans b\u00f8ger en k\u00e6mpe \u2013 godt 600 sider. Lydbogen er 22 timer og 15 minutter lang. Efter at have lyttet l\u00e6nge t\u00e6nkte jeg, nu m\u00e5 den da snart v\u00e6re slut. Men jeg havde stadig fire timer til gode, viste det sig, og jeg var for l\u00e6ngst m\u00e6t.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 jeg gav op, selv om det ellers er noget, jeg har helst undg\u00e5r, n\u00e5r det g\u00e6lder b\u00f8ger. Og m\u00e5ske af den grund fandt jeg forleden det fysiske eksemplar af bogen frem for i det mindste at se, hvordan bogen ender. Hvor var det Irving skulle hen, f\u00f8r han syntes, han kunne slutte romanen? Svaret var: Hen til begyndelsen.<\/p>\n\n\n\n For hovedpersonen i Sidste nat i Twisted River<\/em> er \u2013 ogs\u00e5 denne gang \u2013 forfatter. Og bogen slutter med, at forfatteren, Danny eller Daniel Baciagalupo, endelig finder frem til den s\u00e6tning, som indleder Sidste nat i Twisted River<\/em>: \u201dDen unge canadier, der h\u00f8jst kunne have v\u00e6ret femten \u00e5r, havde n\u00f8let for l\u00e6nge.\u201d<\/p>\n\n\n\n En perfekt cirkel er sl\u00e5et. Irving slutter romanen, hvor den fiktive forfatter begynder sin. Fiktion bliver til virkelighed eller virkelighed til fiktion.<\/p>\n\n\n\n I sit essay forts\u00e6tter John Irving med at forklare om det vigtige i at give l\u00e6seren visse forudanelser: \u201dBegynd p\u00e5 det sted, hvor l\u00e6seren vil kunne inviteres til at forudane historien mest muligt, men hvor l\u00e6seren er mest presset til at g\u00e6tte forkert. Hvis forudanelser er en fryd, s\u00e5 er overraskelse det ikke mindre.\u201d<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n John Irving, f\u00f8dt 2. marts 1942, har indtil nu skrevet 14 romaner, hvoraf mange har v\u00e6ret internationale bestsellere.<\/em><\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n Jeg kan ret pr\u00e6cist tidsf\u00e6ste, hvorn\u00e5r min lyst til at l\u00e6se John Irving visnede hen. Det var i 2012 da I \u00e9n person<\/em> udkom. Det er nok en gang en roman om at vokse op, f\u00f8le sig forkert, men efterh\u00e5nden finde sig selv \u2013 i dette tilf\u00e6lde som biseksuel mand. Mit problem var ikke temaet. Mit problem var forudanelsen \u2013 om at jeg nu ville se det hele gentaget \u00e9n gang til.<\/p>\n\n\n\n Lidt for mange elementer optr\u00e6der lidt for ofte i Irvings romaner: Wien, kostskoler, bj\u00f8rne, en forfatter, en roman i romanen, helt eller halvt for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn, illegal abort, brydning, aggressive hunde og biler der kommer farende ud af m\u00f8rket uden lys p\u00e5. I \u00e9n person<\/em> kedede mig, som ogs\u00e5 Sidste nat i Twisted River<\/em> til sidst kom til at g\u00f8re. H\u00e5bet om at blive overrasket svandt v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n Dertil kommer selvf\u00f8lgelig, at Irvings romaner kompositorisk ligner hinanden. Intet er tilf\u00e6ldigt. Vifter Irving med en pistol, kan man v\u00e6re forvisset om, at der senere i romanen vil blive trykket p\u00e5 aftr\u00e6kkeren med stor effekt. V\u00e6sentlige begivenheder i hovedpersonens liv indhenter altid denne til sidst. Det sk\u00e6bnebestemte og cirkul\u00e6re er faste bestanddele.<\/p>\n\n\n\n Men uanset John Irvings senere romaner er endt med at minde lidt for meget om de f\u00f8rste, b\u00f8r man ikke underkende forfatteren eller hans metode. For det er ikke let at skrive en roman.<\/p>\n\n\n\n Selv gik jeg i sin tid s\u00e5 vidt som til at f\u00e5 essayet indrammet og h\u00e6ngt op p\u00e5 v\u00e6ggen ved mit skrivebord. Det satte mig i gang med at skrive p\u00e5 en ny m\u00e5de. Men enten havde jeg ikke v\u00e6rkt\u00f8jerne til at f\u00f8lge metoden, eller jeg forstod den ikke. I hvert fald opgav jeg den igen og fortsatte i \u00e5rene efter med at skrive en masse lovende begyndelser, som aldrig blev til mere.<\/p>\n\n\n\n Nu er jeg s\u00e5 ad omveje og inspireret af andre forfattere vendt tilbage til den metode, John Irving anbefalede i sit essay for mere end 31 \u00e5r siden. Jeg har skrevet min f\u00f8rste roman, som udkom i februar i \u00e5r, Talem\u00e5der til enhver lejlighed<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Den er slet ikke som John Irvings \u2013 og s\u00e5 alligevel. For jeg kendte hele historien, f\u00f8r jeg gik i gang med at fort\u00e6lle den. Min roman byder p\u00e5 en klar intrige samt personer, som fortjener l\u00e6serens f\u00f8lelsesm\u00e6ssige interesse. Og begyndelsen m\u00e5 uundg\u00e5eligt give l\u00e6seren visse forudanelser.<\/p>\n\n\n\n Men i mods\u00e6tning til Irvings romaner er min roman kort, og det tog mig kun fem m\u00e5neder at skrive den. Da Irving i 1991 skrev sit essay, var han i gang med at skrive Enke i et \u00e5r<\/em>. Hans forventning var, at den ville udkomme fire \u00e5r senere. Den udkom f\u00f8rst i 1998. M\u00e5ske fordi han i mellemtiden kasserede de fire begyndelser, han pr\u00e6senterede l\u00e6serne for i sit essay og fandt p\u00e5 yderligere mindst \u00e9n. Den man finder i romanen.<\/p>\n\n\n\n Min egen n\u00e6ste roman bliver l\u00e6ngere. N\u00e5r jeg kan sige det s\u00e5 sikkert, er det fordi jeg allerede kender historien \u2013 hele historien, s\u00e5 godt som man nu kan.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n (Kilde: Bibliografi.dk)<\/strong><\/p>\n\n\n\n Publiceret af POV.International 16. april 2022<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" F\u00f8r Verden if\u00f8lge Garp, f\u00f8r \u00c6blemostreglementet og En b\u00f8n for Owen Meany udgav den amerikanske forfatter John Irving sin anden roman, Vandmetoden. Det var i 1972. Sm\u00e5 tyve \u00e5r senere udkom den p\u00e5 dansk. Kalkulen var vel, at alt med forfatterens navn kunne s\u00e6lge. John Irving, som i marts i \u00e5r fyldte 80, var p\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[22],"tags":[29,27,28,25,26],"class_list":["post-946","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-om-at-skrive","tag-den-store-amerikanske-roman","tag-forfatterliv","tag-forfattertanker","tag-john-irving-metoden","tag-om-at-skrive"],"views":90,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/946","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=946"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/946\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":959,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/946\/revisions\/959"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=946"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=946"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/clausschjoedt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=946"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/xn--claus-schjdt-4jb.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/20220419_135232-2-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/xn--claus-schjdt-4jb.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/20220419_195611-2-739x1024.jpg\")
<\/figure>Romanerne i r\u00e6kkef\u00f8lge. I parentes \u00e5ret de udkom p\u00e5 dansk<\/h4>\n\n\n\n